Teambuilding kurser

Professionelle teambuilding kurser

Severin Kursuscenter tilbyder teambuilding kurser i forbindelse med reservation af mødelokaler. Læring og udvikling baseres på oplevelser og omtanke i et moderne og uhøjtideligt læringsmiljø med fokus på personlig udvikling og afslapning. Teambuilding kurser på Severin Kursuscenter sker i samarbejde med bl.a. Outdoorsports og Fieldmore. Begge leverandører byder, som navnene antyder, på teambuilding kurser såvel indendørs som udendørs.

Vi arrangerer kortere eller længerevarende pauser i jeres mødeaktivitet. I kan styrke jeres kommunikation, relationer, værdier i samarbejdet ved hjælp af teambuilding kurser på Severin Kursuscenter. Vores teambuilding kurser med fysiske og mentale udfordringer består bl.a. af aktiviteterne Bryd isen, Ud i naturen, Segwaysjov og Aktivitetskufferten.

Aktivitetskufferten

Aktivitetskufferten indeholder 10 teambuilding øvelser. I kufferten finder du en udførlig beskrivelse af de 10 opgaver, en forklaring af formålet med opgaven, instrukser til kursusleder, evalueringsspørgsmål og udbytte for gruppen. Øvelserne i aktivitetskufferten varer fra 10 til 30 minutter og er beregnet til 2-30 deltagere. Som gæst på Severin Kursuscenter kan du gratis rekvirere aktivitetskufferten i receptionen.

Udover aktivitetskufferten kan vi indpasse muntre og lærerige opgaver på jeres teambuilding kurser: Opgaver der kan bryde isen eller give deltagerne en velfortjent pause i en konference fyldt med powerpointpræsentationer. Blandt de spændende pauseaktiviteter er Rebets mester, Copy cat, Håndjern, Tæppevenderen og Atomaffald.

Afslapning i stemningsfulde omgivelser

Severin Kursuscenter giver gode rammer for afslapning i stemningsfulde omgivelser. I pejsestuen kan gæsterne nyde den smukke udsigt med en kop kaffe eller te. De store terrasser, der følger husets facade, er indrettet med store parasoller, og om aftenen tænder vi fakler og små bål, så man kan nyde solnedgangen over Lillebælt.

De aktive kan spille billard, bordfodbold og Wii eller benytte vores motionsrum, hvor der er adgang til styrketræning og kredsløbstræning 24 timer i døgnet. Der er også muligheder for en spadseretur til Lillebælt eller på gågaden i Middelfart. Vi kan arrangere teambuilding kurser med bowling, gokart, vinsmagning, salsaundervisning, zumbaundervisning, fællessang, kor osv. – kun fantasien sætter grænser for aktiviteterne.

Forplejningen er i top på vores teambuilding kurser. Vi serverer kaffe, te og frugt fra fællesbuffet samt isvand hele dagen. Restauranten serverer formiddagskaffe med rundstykker og eftermiddagskaffe med kæmpe kagebuffet. Frokostbuffeten inkluderer lune ta’ selv retter samt ostebord. Ved konferencer tilbyder vi en to retters konferencemenu, overnatning i enkelt eller dobbeltværelser og en stor morgenbuffet.